Von Willebrand type 1

Von Willebrand er en genfejl, som gør, at hunden mangler en del af det stof, som får blodet til at størkne. En hund, som er afficeret har ca. 10 % af det normale niveau af Von Willebrand stof og en bærer har ca. 50 % af det normale niveau. Det tilrådes derfor, at man ikke parrer med kombinationen bærer/bærer, bærer/afficeret eller afficeret/afficeret.

Von Willebrand kan spores mange hundrede år tilbage, så det er ikke noget nyt, som vores hunde har fået, men nu er det blot muligt at teste herfor.​

DDPKs bestyrelse har talt problematikken om Von Willebrand igennem med DKK. 

Der er ikke lavet avlsrestriktioner for dette, i samråd med DKK i 2022, men det er muligt at få registreret hundens testsvar hos DKK, og det vil således fremgå under hundens sundhedsdata.

​​Det er vigtigt at understrege, at Drenterne ingen kliniske sygdomstegn har, som kan henvises til Von Willebrand. 

Lidt om racen

“Drenten” hører til blandt de stående jagthunde og er en glimrende apportør. Det er en arbejdsivrig hund, men samtidig en god familiehund, som nemt tilpasser sig forskellige situationer.

Har du spørgsmål?

Send en mail til webmaster@drenteklub.dk.

Henvendelser besvares hurtigst muligt.

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

CVR​: 42089648