Jubilæumsåret 2009

Tak til Sponsorer
En stor tak til sponsorer, for at yde hjælp til dagen i form af hundegodbidder, gaver til vinderne af dysterne samt jagtstien, hjælp til at dagens aktiviteter blev mulige. Tak til de der stillede terræn til rådighed og ikke mindst tak til medlemmer af Drenteklubben samt 5-klub medlemmer, for at i deltog på dagen. Tak for gaver i forbindelse med jubilæumsdagen.
Tusind tak for sponsorater til:


- Olivers
- Østjysk Hundecenter
- Michaels Jagt og Fiskeri
- Danmarks Jægerforbund
- Lighthouse


Jubilæumsdag, en hyggelig dag i familiens tegn.

Dagen startede med morgenmad og kaffe på Gestelevlundevej, i Ringe. Vel mødt var deltagere fra 5-klub, der skulle dyste i apporteringsprøven samt schweiss, dommere, medlemmer fra Drenteklubben samt hjælpere til dagen.

Dysten gik i gang og interesserede heppede med på sidelinjen. Formændene fra klubberne blev taget med ud til flugtskydning, hvor de skulle ramme, eller forsøge at ramme, 40 duer, der blev sendt af sted som en agerhøne nu ville flyve.

De der ikke fulgte dysten havde mulighed for at gå igennem familie jagtstien. Stien var tilrettelagt således, at man både skulle bruge hund samt børn, for at løse alle posterne. Det gav nogle ret interessante familiesammensætninger og heldigvis var børnene ikke blege for at hjælpe til, hvor det kneb. Familie jagtstien havde poster lige fra vildtkending til pølseapportering, der var også lagt hollandske lege ind i en af posterne, samt spørgsmål om jagtloven samt Holland. Der var rigtig fin aktivitet på stien og heldigvis havde vi været heldige at få sponsorgaver, så vi kunne hylde de tre dygtigste hold. Herudover kunne man skyde simulatorskydning med laser og læse og se billeder af Drenten gennem tiden.

Dystens vinder blev Vizsla, rigtig flot, tillykke til dem, 2. pladsen gik til Drenterne, 3. pladsen til Gl. Dansk og 4. pladsen til Weimaranerne. Langhårsklubben kunne desværre ikke deltage.

Eftermiddagen bød på hollandske kager, kaffe og hyggesnak. Det var rigtig hyggeligt at se nye og gamle medlemmer på dagen. Det er uden tvivl deltagerne der var med til at gøre dagen til nogen helt særligt. Det har været forarbejdet værd.

Aftenen fortsatte på Brobyværk Kro, med god mad og hyggelig snak. Formanden holdt en meget rørende tale, herudover fik Johanna Jongstra og Holger pokalen og titel årets unghund og Gitte Becher med Ayla fik overrakt Årets Drente billede – meget velfortjent og tillykke til begge to. 

​Firmainformation

Dansk Drentsche Patrijshond Klub

CVR: 26123542

adresseinformation

Bjarupgårdvej 14a, Mollerup

8600 Silkeborg

kontaktinformation